Whiplash og sygemelding

Whiplash og sygemeldingHvad gør jeg, hvis jeg skal sygemeldes på grund af Whiplash?

Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste patienter med piskesmæld kommer sig helt efter et stykke tid. Det er kun meget få procent, som udvikler længerevarende symptomer, der i sidste ende kan risikere at invalidere dem.

Skaf dokumentation

Hvis dine symptomer på whiplash efter eksempelvis en sportsskade eller en trafikulykke ikke hurtigt bliver bedre, skal du kontakte en læge. Det skal du naturligvis gøre for at komme i behandling for dine skader, men også for at få dokumentation på, at du har pådraget dig en piskesmældsskade som følge af uheldet. Det kan være svært senere at skulle bevise, at dine skavanker stammer fra netop den hændelse, hvis du ikke kan henvise til en journal enten hos din egen læge eller på skadestuen. Det kan være svært selv at vurdere, om du skal sygemeldes. Tal derfor med din læge om situationen, så I sammen kan afgøre, hvad der er bedst for dig.

Rettigheder og pligter som sygemeldt

Du har selvsagt både rettigheder og pligter som sygemeldt. Hvis du er lønmodtager, har du ret til løn eller sygedagpenge fra din arbejdsgiver eller sygedagpenge fra din bopælskommune, hvis du opfylder visse beskæftigelseskrav op til sygemeldingen. Din arbejdsgiver kan have særlige krav til, hvordan og hvornår du sygemelder dig, så kontakt din arbejdsgiver så hurtigt som muligt efter beslutningen om sygemelding. Tal eventuelt også med din fagforening eller a-kasse. Hvis du er ledig med arbejdsløshedsunderstøttelse, overgår du til sygedagpenge fra kommunen. Hvis du er sygemeldt i længere tid, har din kommune pligt til at følge op på din situation og hjælpe dig med at komme tilbage til dit arbejde eller sørge for, at du på en anden måde bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Du har selv pligt til at medvirke til, at din sygemelding bliver så kort som muligt. Du skal være opmærksom på, at der er forskellige frister for at besvare breve og returnere skemaer fra kommunen. Hvis du ikke overholder disse frister, kan det i yderste konsekvens betyde, at der stoppes for dine sygedagpenge.

For syg til at arbejde som før ulykken

Heldigvis er det meget få whiplashsramte, som får længerevarende symptomer, men det hænder dog. Mange, som har været sygemeldt i tre måneder eller længere, kommer aldrig tilbage til arbejdsmarkedet. Din kommune vil derfor iværksætte en tidlig og aktiv indsats over for dig, så du bevarer din tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis det viser sig, at dine symptomer er kroniske, og at du ikke kan arbejde som før ulykken, behandles din sag i kommunens rehabiliteringsteam. De kan enten tilbyde dig et ressourceforløb, bevilge dig et fleksjob eller indstille dig til førtidspension. Et ressourceforløb er et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesrettet, en sundhedsmæssig og en social indsats. Et forløb varer fra et til fem år, og du kan få tilbudt flere forløb efter hinanden. Når alle andre muligheder er udtømt, kan du blive tilbudt revalidering, hvis det vurderes, at du har en realistisk mulighed for igen at kunne forsørge dig selv helt eller delvist. Revalideringen kan bestå i arbejdsprøvning, oplæring, uddannelse eller hjælp til at starte egen virksomhed. Hvis alle muligheder for omplacering og genoptræning har været undersøgt, kan du få tilkendt retten til et fleksjob. Det kan enten være midlertidigt eller permanent afhængig af din alder.

De økonomiske forhold

Det er forskelligt, hvor meget du får i henholdsvis sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse eller i et flexjob. Hvis du er medlem af en fagforening, kan det være en god idé at holde tæt kontakt med den under dit sygeforløb, så du bliver rådgivet bedst muligt. Dine økonomiske forhold bestemmes også af, hvor meget du får i erstatning for din tabe arbejdsfortjeneste, nedsatte erhvervsevne, smerte og svie og så videre. Det kan være en god idé også at kontakte en advokat, som kan hjælpe dig igennem de juridiske aspekter af dit sygeforløb.