Piskesmældsskade og årsagssammenhæng

Hvad er en piskesmældsskade?

Piskesmæld og Årsagssammenhæng
Et piskesmæld opstår, når du i fx et trafikuheld får kastet dit hoved frem og tilbage. Skaden er en forstrækning af halsens- og nakkens bløddele.
Det er med den nuværende teknologi ikke muligt at påvise piskesmældsskader, eftersom de ikke kan ses på et røntgenfotografi, CT- eller MR-scanningsbilleder. Det er endnu heller ikke muligt at forklare, hvorfor nogle mennesker oplever piskesmældslignede gener efter et sammenstød, mens andre ikke får piskesmældsskader ved samme skadestype.

Symptomerne i forbindelse med et piskesmæld kan være meget forskellige, men der er oftest tale om smerter og spændinger i nakke og skulder, hovedpine, træthed, svimmelhed, hukommelsestab, søvnproblemer og koncentrationsbesvær. Disse symptomer er de typiske i forbindelse med en piskesmældsulykke, men selvom du har andre mere atypiske symptomer, så kan du muligvis stadig opnå erstatning for din skade.

Eftersom det ikke er muligt videnskabeligt at bevise ens symptomer/gener fra en piskesmældsskade, så stilles der større krav til ens øvrige bevis for, at man bør opnå erstatning for sin skade. Selvom der i forbindelse med en piskesmældsskade stilles større krav til skadelidtes bevis, så er piskesmældsskader i dag anerkendt i den danske erstatningsret, hvorfor man kan få erstatning for sin skade så længe, at man oppebærer beviset herfor.

Årsagssammenhæng

Der opstilles i erstatningsretten et generelt krav om årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den skete skade og generne/symptomerne, som man har. I denne årsagssammenhængsbedømmelse indgår der en række momenter, og det er dig som skadelidt, der har bevisbyrden for, at du lider af en varig skade pga. et piskesmæld.

Det generelle krav om årsagssammenhæng er endnu større ved piskesmældsskader. Dette skyldes som oven for nævnt, at man ikke på samme måde, som ved andre skadestyper kan måle skadelidtes gener efter et piskesmæld. Derfor stilles der her større krav til skadelidtes bevis af årsagssammenhæng mellem skadelidtes skader/gener og ulykken. I det nedenstående afsnit er gennemgået en række momenter, som domstolene lægger vægt på, når de skal vurdere, om der er årsagsforbindelse mellem den skete ulykke og piskesmældsskaden.

Bevisbyrden

Skadelidte skal bevise, at denne har pådraget sig en piskesmældsskade. Derudover skal du som skadelidt også bevise, at der er årsagssammenhæng mellem den pådragne piskesmældsskade og ulykken. I denne forbindelse ser man blandt andet på de nedenstående momenter:

  • Forudbestående lidelser. Læs nærmere nedenfor.
  • Tidligere problemer med nakke/ryg. Hvis du førhen har lidt af nakke/ryg problemer eller lignende, så stilles der endnu større krav til din bevisførelse.
  • Hvis dine gener ikke opstår umiddelbart efter eller kort efter ulykken. Hvis du heller ikke har søgt læge i forbindelse med dine gener, så vil dette også tale imod, at du skal have medhold i dit erstatningskrav. Her gælder et ulovbestemt 72 timers krav efter ulykken. Se mere om dette nedenfor.
  • Lavenergitraume. Hvis dit piskesmæld er opstået ved en ulykke med lav hastighed. Kravet til dit bevis er altså større, hvis du har pådraget dig din skade ved et lavenergitraume. Se artiklen Piskesmæld ved lav hastighed for uddybelse.
  • Dine symptomer er ikke klassiske piskesmældsgener. Hvis du lider af mere atypiske gener efter din ulykke, så kræves der et større bevis for, at du rent faktisk har pådraget dig en piskesmældsskade.
  • Derudover ser man også på skadelidtes køn og alder. Det kan også have betydning for din bevisbedømmelse, idet det er påvist, at nogle mennesker lettere kan pådrage sig en piskesmældsskade end andre.
    Bilens opbygning og robusthed.

Hvis du har en forudbestående lidelse, så kan denne skade gøre, at du lettere kan pådrage dig en piskesmældsskade end andre. I erstatningsretten gælder der imidlertid et princip om, at ”skadevolder må tage skadelidte, som han er”. Derfor vil du ikke blive frakendt erstatningen, fordi du har en forudbestående lidelse, som gør sandsynligheden for at pådrage dig en skade større.

Når du som skadelidt skal bevise, at du rent faktisk har været udsat for en piskesmældsskade, så er det afgørende, hvornår dine symptomer har vist sig. Generelt kan man sige, at symptomerne på en piskesmældsskade helst skal have vist sig senest inden for få dage efter ulykken. Herudover skal du for at øge dit bevis sørge for at søge læge umiddelbart efter, at generne kommer. Det faktum, at du har søgt læge, er nemlig et stærkt bevis for, at dine skader symptomer er forbundet med den skete ulykke.
Selvom du ikke har søgt læge inden for dette tidsrum, så er det stadig muligt at opnå erstatning for din skade, men det kræver imidlertid, at du kan stille et andet bevis for, at dine gener/symptomer begyndte kort efter ulykken, fx i form af vidneudsagn.

Nogle momenter vil altså lette skadelidtes bevisførelse – dette kunne fx være, at skadelidtes alder og køn er særligt disponeret for at blive ramt af en piskesmældsskade. Andre momenter vil derimod vanskeliggøre den skadelidtes bevisførelse – det kunne bl.a. være hvis skadelidte ikke har søgt læge i tiden efter ulykken, eller ulykken er sket ved lav hastighed.

Det er altså dig som skadelidt, som der har bevisbyrden. Dermed er det op til dig at godtgøre, at der rent faktisk er tale om en piskesmældsskade, som har betydning for din erhvervsevne og méngrad og, at der er årsagsforbindelse mellem din skade og ulykken. Du bør generelt altid tage kontakt til en advokat med speciale i personskade, hvis du kommer ud for en piskesmældsulykke. Dette skyldes, at forsikringsselskaberne ønsker at slippe så billigt så muligt ved erstatningsberegningen, og da bevisbyrden ved piskesmældsskader i overvejende grad påhviler dig som skadelidt, så er det netop nemmere for forsikringsselskaberne at udbetale en lavere erstatning.