Piskesmæld og Arbejdsskadestyrelsen

Piskesmæld og ArbejdsskadestyrelsenSelvom du ikke er kommet til skade i forbindelse med dit arbejde, kan Arbejdsskadestyrelsen alligevel godt behandle din sag. Arbejdsskadestyrelsen, der er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, er en neutral myndighed, som mod et gebyr kan blive bedt om at komme med en vejledende udtalelse om varigt mén og tab af erhvervsevne.
Hvem beder om en udtalelse?
Som regel vil det enten være dig selv eller dit forsikringsselskab, der anmoder Arbejdsskadestyrelsen om at give en uvildig og neutral vurdering med henblik på afgørelse af en privat erstatningssag. Vurderingen vil behandle de helbredsmæssige og erhvervsmæssige følger af en personskade. Det kan komme på tale, hvis forsikringsselskabet har svært ved selv at vurdere de helbredsmæssige følger af dit piskesmæld, eller hvis du og dit forsikringsselskab ikke kan blive enige om følgerne af din skade.

Hvad står der i en udtalelse?

Arbejdsskadestyrelsens udtalelse kan indeholde en vurdering af følgende tre ting: Méngraden, erhvervsevnetabet og stationærtidspunktet. Méngraden angiver de direkte helbredsmæssige følger efter skaden. Erhvervsevnetabet er dit varige indtægtstab som følge af skaden. Stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor der ikke mere sker en væsentlig blivende bedring af de helbredsmæssige gener. Dette punkt gælder kun for skader fra før 1. juli 2002.

Hvilke oplysninger er nødvendige?
For at kunne udarbejde en korrekt vurdering har Arbejdsskadestyrelsen brug for alle relevante oplysninger. Styrelsen tager selv kontakt til kommune, læger og hospitaler for at indhente de nødvendige oplysninger. For at kunne vurdere méngraden har Arbejdsskadestyrelsen brug for lægelige oplysninger om din helbredstilstand før skaden og de helbredsmæssige følger efter skaden. De oplysninger findes typisk i din journal fra den første lægelige kontakt efter skaden. Det kan være skadstuejournalen eller din journal hos din egen læge. Der kan også være brug for speciallægeerklæringer, journaler fra eventuelle operationer og daterede farvebilleder.

Méntabellen og varigt mén

For at kunne angive en kvantificeret bedømmelse af skadens omfang anvender Arbejdsskadestyrelsen en såkaldt méntabel. Varigt mén fastsættes ved at se på skadens art og omfang samt de ulemper, som du har i din personlige livsførelse. Ulemperne vurderes stort set ens, uanset om du er mand eller kvinde, ung eller gammel, i arbejde eller jobsøgende. Méngraden kan først fastsættes, når din helbredsmæssige tilstand er sådan, at man ikke kan forvente, at du får det bedre af dig selv eller gennem behandling. Méngraden angives med en procentsats, der svarer til en brøk. 1/20 er f.eks. 5%, 1/12 er 8%, 1/10 er 10% og så videre. Man kan godt få en ’skæv’ procentsats, hvis man for eksempel har to uafhængige skader, hvis méngrad kan lægges sammen. Hvis ens skade forværres, kan ens méngrade vokse til den næste procentsats, for eksempel fra 5% til 8%. Maksimum er normalt 100%, men i sjældne tilfælde kan et varigt mmén vurderes til 120%.

Tab af erhvervsevne

Arbejdsskadestyrelsen har behov for at kende din erhvervsmæssige situation før og efter skadestidspunktet. Det kan dokumenteres ved lønoplysninger, oplysninger om ansættelsesvilkår, sygedagpenge, kontanthjælp eller pension. Arbejdsskadestyrelsen kan også trække på kommunale oplysninger som for eksempel revalideringsakter eller pensionssagens akter.

Sagsbehandlingstid

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid vedrørende tab af erhvervsevne ligger på 12 til 15 måneder og vedrørende mén på tre til seks måneder. Nogle gange kan der desværre gå endnu længere tid, og det kan være en af årsagerne til, at personskadesager ofte tager rigtig lang tid. Gennemsnitlig sagsbehandlingtid ligger på omkring syv til otte måneder, og Arbejdskadestyrelsen bestræber sig på at holde sagsbehandlingstiden under et år. Arbejdskadestyrelsens udtalelse er vejledende, og det er derfor op til dig og dit forsikringsselskab, om I vil følge udtalelsen. Det er ikke muligt at anke den til andre administrative myndigheder, men den kan indbringes for domstolene, hvis der anlægges sag mod ansvarlig skadeforvolder.